Borgerforening: Nyt fodgængerfelt på Nørre Tanderupvej

Borgerforening: Nyt fodgængerfelt på Nørre Tanderupvej
Snejbjerg Borgerforening har i længere tid arbejdet på at forbedre skolevejen til Snejbjerg Skole. Der har været mange borgerhenvendelser herom, og vi er derfor glade for, at første del af dette projekt er blevet en realitet med et nyt fodgængerfelt over Nørre Tanderupvej. Stor tak til Teknik og Miljø v/Herning Kommune, som har været samarbejdsvillige og udvist forståelse og handlekraft.

Vi arbejder fortsat med projektet vedr. evt. forbedringer på Hovedgaden og tværgående samarbejde med skolebestyrelsen på Snejbjerg Skole.

Husk også at fortæl jeres børn om, hvordan de færdes til og fra skole og følg Snejbjerg Skoles retningslinjer herom. Selvom der er kommet et fodgængerfelt er det vigtigt, at alle børn standser op og ser sig for, da det er ikke alle billister der husker at stoppe ved fodgængerfelter.