Kend din Fjordklynge.


Har du vandret på Borup Hede- stået på Ulbjerg Klint- set udsigten fra Marens Patter- gået på Kirkestien- vandret langs Simested Å eller besøgt Vådområdet i Skals Enge?


Eller de mange andre smukke steder som Fjordklyngen har at byde på?


Fjordklyngen har sammen med lokale Gå-værter i de seks byer planlagt vandreture på ca. 5 km som vil vise vores fantastiske naturperler.


Vi starter ud i Ulbjerg søndag den 24. november kl 10.00.


Vi mødes på p.pladsen ved Ulbjerg Forsamlingshus, hvor turen går ud fra. Turen byder på kuperet terræn og trampestier. Undervejs på ruten vil der blive fortalt små lokalhistorier.


Efter vandreturen er Fjordklyngen vært ved en kop bagagerumskaffe. Der er ingen tilmelding.