Snejbjerg SG&I: Årets træner-leder - Tine Mikkelsen 2019

Snejbjerg SG&I: Årets træner-leder - Tine Mikkelsen 2019

Imellem to træninger foran Snejbjerg Hallen overraskede vi i torsdags "Årets træner-leder". Tine Mikkelsen  


Tine er et utrolig engageret foreningsmenneske. Altid smilende og hun smitter med hendes positiv energi og tilgang til motion. Hun er en meget favnende og utrolig imødekommende person. Der bliver givet gode råd, helt ned på et niveau, hor alle kan være med. Det til stor glæde for både nuværende, men i særdeleshed også nye medlemmer. Man føler sig altid velkommen i Tines selskab.


Derudover er hun meget motiverende og vejledende i hendes tilgang til motion. Tine er et rigtig godt forbillede for mange og går gerne forrest. Samarbejde er hun også rigtig god til, og kommer gerne med løsningsforslag, da hun altid er kompromissøgende, så det er fair for alle parter.


 


Er der medlemmer, som ikke kommer på hold grundet for lang venteliste – ja så tager Tine bare en time ekstra. Det er vigtigt for hende at alle har mulighed for at få en god træningstime. For der er jo ingen der skal snydes for motion – hun har et meget stort DRIVE!


 


Beskeden og taknemlig er ord der passer godt på Tine. Hun gør aldrig det store væsen af sig selv, men hun er rigtig god til at tage sig af alle andre.


 


Vi er meget taknemmelig for at have Tine med på ”holdet” både som formand i Motion men også som funktionel instruktør i Fitness. Hvis der blot vare mange flere af Tines slags, så ville det slet ikke være så udfordrende at skaffe frivillige hænder til foreningslivet.