Borgerforening: Indkaldelse til Generalforsamling

Borgerforening: Indkaldelse til Generalforsamling

Hermed indkaldes alle Borgerforeningens medlemmer til Generalforsamling torsdag d. 6. februar 2019 kl. 19.00 i Snejbjerg Hallernes selskabslokale.

Brænder du inde med en portion god energi som du vil bruge på frivilligt foreningsarbejde til gavn for Snejbjerg, så mangler vi 2-3 nye bestyrelsesmedlemmer, ildsjæle, arbejdsmænd, koordinatorer, sekretærer - ja, kært barn har mange navne..

Men faktum er, at vi mangler et par nye bestyrelsesmedlemmer for at kunne holde Snejbjerg Borgerforening kørende, da to eksisterende medlemmer ikke genopstiller til valg. Hvis ikke vi får disse poster erstattet vil arrangementer som Fastelavn, Sankt Hans og Juletræstænding blive aflyst - og det vil da være en kæmpe skam.

Vi har de seneste 2 år, arbejdet rigtig meget på at forenkle arbejdsprocessor, møder og selve arbejdet i vores Borgerforening - og det har virket. Arbejdet er lettere at gå til og vi har styr på det. Men jo flere vi er, jo nemmere bliver opgaven når vi løfter i flok.

Send os en besked eller ring på 25110194, hvis du bare er det mindste interesseret i at høre, hvad der ligger i arbejdet. Eller mød op til den kommende generalforsamling d 6/2 kl 19.00 i Snejbjerg Hallens cafe.

Vi HÅBER sådan at høre fra DIG!

De bedste hilsner
Snejbjerg Borgerforening